Hvad er organmassage?
Som en del af min uddannelse til komplementær kropsterapeut er jeg i stand til at udføre en dybdegående organmassage, som er en meget blid og behagelig behandling, med sigte efter at optimere organernes bevægelser, frigøre spændinger og oprette ubalancer.
Organmassage (Visceral massage) stammer fra Osteopatien. Mere specifikt udfører jeg organmassage af typen Chi Nei Tsang, som er meget udbredt i østen.
Massagen er en blid, men dyb, massage af navle, mave og bughule, som er center for vores livsvigtige organer: lever, nyre og mave-/tarmsystemet. Her er også lymfebaner, nervebaner, muskel- og meridianbaner.
Netop dette område er ofte overset i behandlinger, hvilket er ærgerligt. For organerne har direkte forbindelse med hele rygsøjlen og vores psyke. Behandlingen medvirker til en mere fri bevægelighed af og mellem organerne, som hjælper udrensningsprocessen i kroppen og kan være med til at berolige og afstresse sindet.