Hvad er Kranio-Sakral Terapi?
Som en del af min uddannelse til komplimentær kropsterapeut kan jeg tilbyde Kranio-Sakral Terapi, som er en blid, men enorm effektfuld, behandlingsform.
Jeg arbejder i Kranio-Sakral Terapien med det kranio-sakrale system, der består af følgende tre dele: Knoglerne i kranium, rygsøjle og korsben. Membranerne, der holder hjernen på sin plads. Hjernevæsken, der cirkulerer omkring hjernen.
I behandlingen tager jeg blide greb rundt omkring på kroppen, f.eks. i dit baghoved, omkring ørerne, ved forskellige punkter i dit ansigt, samt bag på din ryg og på din mave. Alt sammen foregår, mens du ligger fuldt påklædt på ryggen på briksen. Hvert greb har til formål at hjælpe kroppen med at frigøre blodcirkulationen og væskegennemstrømningen, så den får bedre mulighed for at kunne helbrede sig selv.