hvad er en ansigtsmassage?
Min ansigtsmassage er en holistisk ansigtsmassage, meget lig japansk lifting, som er en patenteret betegnelse for en foryngende og opstrammende ansigtsmassage.
Min behandling med ansigtsmassage starter med en afrensning af din hud. Herefter udfører jeg selve massagen, som foregår i ansigtets 43 muskler, samt på hals og brystkasse. Jeg anbefaler ansigtsmassage til både mænd og kvinder fra ca. 25 år.
Jeg plejer at sige, at en ansigtsmassage er “zoneterapi i den anden ende” 😉 . Jeg arbejder nemlig med hele 24 akupressur-, akupunktur- og meridianpunkter i dit ansigt, som ikke blot opløfter og opstrammer ansigtet, men også har en positiv indvirkning på resten af kroppen. Jeg arbejder primært med punkter, der har med organerne, sindet og energien at gøre.